Værdigrundlag

Alle personalegrupper på Røde Kors Hjemmet arbejder med udgangspunkt i Røde Kors Hjemmets værdier:

  • Trivsel
  • Nærvær
  • Rummelighed
  • Glæde
  • Respekt
  • Fokus på Det Gode Liv for borgerne

Vi arbejder ud fra princippet om, at beboerne skal kunne leve et så aktivt og selvstændigt liv som muligt, og vi praktiserer en form for rehabilitering, kaldet Aktiv Hele Livet.

Rehabiliteringsformen Aktiv Hele Livet er ikke kun fysisk træning, men kan også være træning i selv at smøre mad, tage tøj på osv.

Det giver frihed og livskvalitet at kunne ting selv og være uafhængig af hjælp i dagligdagen. Det gælder for alle, unge som gamle.